Slaegt

Peder WinstrupAge: 74 years16051679

Name
Peder Winstrup
Given names
Peder
Surname
Winstrup
Birth 1605 55 29

Death of a fatherPeter Johannes Winstrup
24 June 1614 (Age 9 years)

Birth of a daughter
#1
Anne Cathrine Winstrup
1636 (Age 31 years)
Death of a motherAnna Eisenberg
27 May 1646 (Age 41 years)
Death of a wifeAnne Marie von Baden
1659 (Age 54 years)

Death 1679 (Age 74 years)

Family with parents - View this family
father
mother
himself
Family with Anne Marie von Baden - View this family
himself
wife
daughter

Shared note
Professor. Biskop i Skåne. Svensk adlet Himmelstjerne.
Shared note
Peder Pedersen Winstrup (1605-1679). Biskop i Lund 1638-79. Han virkede under to danske konger og to svenske. Winstrup var dansker, men samarbejdede med den svenske konge efter at Skåne i 1658 kom under den svenske krone. Det betalte sig. Da Karl X Gustav den 5. marts 1658 gik i land i Helsingborg og for første gang betrådte det nye land, blev han modtaget på kajen af Winstrup og en delegation af stiftets præster i fuldt ornat. Med vers på latin blev erobreren budt velkommen. Winstrup havde ti år tidligere hyldet Frederik III i København. Karl X Gustav forstod at lønne ham efter fortjeneste og overrakte ham en svær guldkæde og adlede ham under navnet Himmelstierna. Winstrup påbød præsterne at bede for den nye konges hus. Og da Karl X Gustav året efter fortrød, at han ikke havde taget hele Danmark, pålagde biskop Winstrup præsterne at indskærpe deres sognebørn lydighed mod svenske myndigheder og velsignede uden tøven de svenske våben. Han bad hærskarernes herre om at lyksaliggøre den "højvigtigste krigsekspedition den kongelige majestæt til et højpriseligt navn og det ganske rige til velstand." Under Karl XIs formynderregering blev han på trods af denne holdning mistænkt for at være en "dårlig svensker". En af årsagerne var hans protester mod den svenske okkupationsmagts tilbagetrængen af det danske sprog i Skåne (trods betingelserne i freden). Winstrup var også mistænkt for at stå i hemmelig forbindelse med danskerne, og i 1666 var det tæt ved, at en plan om at afsætte ham blev gennemført. Winstrup stod bag grundlæggelsen af Lund universitet. Han fik overbevist Karl X Gustavs efterfølger, Karl XI , om det formålstjenlige i at oprette et universitet i Lund. Skånes unge var fortsat med at drage til universitetet i København; men hvis Skåne skulle være svensk, måtte landsdelen uddanne sine egne præster, mente biskop Winstrup. Intet var så betydningsfuldt for de følgende årtiers forsvenskning som universitetet i Lund: det er sikkert, at den fjerntliggende læreanstalt i Uppsala ikke ville have trukket mange skåninger til sig. Han blev i 1671 prokansler ved universitetet og havde denne stilling frem til Skånske Krigs udbrud. Winstrups troskab mod de nye svenske herrer var stillet uden for alt tvivl, men Karl XI havde alligevel stærke betænkeligheder ved Winstrups loyalitet, og der var altid mange svenskere der virkede for at afsætte Winstrup fra bispeembedet. Det mislykkedes imidlertid, og den gamle biskop beholdt sit embede til sin død den 28. december 1679. Ifølge Palle Laurings omdiskuterede bog Danmark i Skåne havde Winstrup stor skyld i overgrebene mod den skånelandske civilbefolkning: "I Skåne var der ikke nogen front af præster imod det svenske styre. Den vaklede i starten og brød sammen, for biskoppen sveg. Den Peder Vinstrup, der hyldede Frederik den Tredje med savlende svulstighed, den samme Peder Vinstrup modtog som Danmarks sidste biskop i Lund Carl den Tiende Gustav på kajen i Helsingborg med en lige så ydmyg bravadetale. Han var svensk i den time, nederlaget var en kendsgerning. Han var en klog og dygtig mand, der havde stridt sig frem til et godt fedt embede og stor ære, det sætter man ikke over styr for uvedkommende ting. De skånske præster stod rådvilde og lyttede efter tonen fra deres leder, og den lød på højre omkring, march. Der var præster, der tog til Danmark. Der var præster, der gjorde, hvad de kunne på deres plads i Skåne, når lejligheden gaves. Som helhed var præsterne holdningsløse. Den eneste kamp stod om embeder. Som forholdet var på den tid, forholdet mellem øvrighed og almue og almuens kontakt opefter, var præsternes front den afgørende, der ikke måtte falde, hvis noget skulle stå. Havde præsterne, med deres hold i deres sogneboere, stået, og havde de støttet sig til fredens garanti, så havde meget set anderledes ud. Således sank den danske kirke i Skåne sammen i intet. Således styrtede den mere end 550-årige danske ærkebispestol i Lund sammen i selvudslettelse og forræderi."