Slaegt

til Löddeköping Levede i slutningen af 13. årh. Gav gods til domkirken i Lund Ridder Thott var en skånsk uradelsslægt, der gennem ægteskaber var knyttet til både den danske og svenske adel. Slægten er uddød i Danmark, men findes endnu i Sverige. De ni sønner af Axel Pedersen Thott, Axelsønnerne, spillede en afgørende rolle i det 15. århundrede og søgte at føre en egen unionspolitik. De betydeligste af disse var Erik, svensk rigsforstander 1457 og 1466-67, og Iver, der som lensmand på Gulland (Gotland) 1464-86 reelt var uafhængig af kongemagten. Slægten uddøde i Danmark med Otto Thott, greve til Gavnø. Hans arving, Holger Reedtz, tog navnet Reedtz-Thott og hans søn, Otto Reedtz-Thott, dannede Baroniet Gaunø i 1805. Indholdsfortegnelse [skjul] * 1 Våbenskjold * 2 Historie * 3 Personer * 4 Steder knyttet til slægten [redigér] Våbenskjold Skjoldet er firdelt af guld og rødt, på hjelmen to af guld og rødt vekselvis delte vesselhorn. [redigér] Historie Tord Aagesen Thott til Loddeköping levede i slutningen af 13. århundrede og gav gods til Lund Domkirke. Han var vistnok farfader til de to brødre, Hr. Niels Aagesen Kyrning (d. 1354) og Hr. Absalon Aagesen til Herlev i Gårs Herred. Den førstnævnte var farfader til Hr. Stig Aagesen, der 1397 beseglede kongevalget i Kalmar. Hans sønnesøns søn, rigsråden, Hr. Tage Ottesen Thott til Næs og Eriksholm (død 1562), som genoptog slægtens i to århundreder skrinlagte navn, førte 1546 sammen med Peder Skram overbefalingen i Skåne. Han var en af de få adelsmænd, der modtog det ved Frederik 2.s kroning tilbudte ridderslag. Sønnen, Otte Thott til Nås og Eriksholm (1543—1588), blev i sit ægteskab med Sofie Brahe fader til "Skånes Konge", rigsråden Hr. Tage Ottesen Thott til Eriksholm (1580—1658). Denne deltog som ung i Kalmarkrigen, blev gentagne gange, skønt han manglede ydre Slebenhed, benyttet i vigtige diplomatiske sendelser og var sin tids største jorddrot i Skåne. Ved flere lejligheder værnede han om adelens rettigheder. Hans ældre søn, rigsråden Otte Thott til Næs (1607—1656), ligeledes kendt for sin store godsrigdom, var fader til gehejmeråd og hvid ridder Knud Thott (1639—1702) og til gehejmeråd og hvid ridder Tage Thott (1648-1707). Da Skånske Krig udbrød 1676, blev begge disse brødre efter kgl. ordre ført til Danmark af danskerne, hvorfor de blev fradømt ære, liv og gods i Sverige. Efter fredsslutningen fik de dog deres skånske besiddelser tilbage. Den ældre broder, som 1664 havde ladet sig introducere i det svenske Ridderhus, efter at han allerede tidligere havde aflagt ed til kongen af Sverige, kom i Danmark til at indtage betydelige stillinger, bl. a. som præces i Krigskommissariatet og som deputeret for finanserne og medlem af gehejmekonseillet. Han roses for sin pligtfølelse, utrættelige arbejdsomhed og fuldkomne ubestikkelighed. 1681 erhvervede han herregården Gavnø. Hans yngre broder, der blev amtmand i Holbæk Amt og landsdommer i Sjælland, var fader til slægtens sidste mand i Danmark, statsminister Otto Thott, som 24. december 1767 blev optaget i dansk lensgrevelig stand. Ove Thott til Skabersjö (1626—1666) — yngre søn af ovennævnte Tage Ottesen Thott (d. 1658) — var farfader til Otto Thott til Skabersjö (1696—1758), som 1756 introduceredes i det svenske Ridderhus. Fra hans søn, landshøvding i Malmø Len, en af rigets herrer Tage Thott til Skabersjö (1739—1824), svensk friherre 27. december 1778 og svensk greve 9. maj 1807, nedstammer den nu i Sverige blomstrende gren af slægten. Den ovennnævnte Hr. Absalon Aagesens sønnesøn, rigsråden Hr. Axel Pedersen Thott til Herlev (død c. 1446—47), der spillede en rolle under Erik af Pommerns eneregering, var forlenet med Varberg. Han vedblev en tid at holde fast ved kongen, efter at denne var afsat, men sluttede sig dog 1441 til kong Christoffer. I sine to ægteskaber blev han fader til de ni "Axelsønner", af hvilke de fleste kom til at indtage mægtige stillinger. Disse sønner skal alle nævnes her: 1) Hr. Peder Axelsen Thott (d. 1463), en voldsom og hensynsløs person, blev domprovst i Lund og søgte senere at blive biskop i Odense, til hvilken stilling han hævdede at være valgt af kapitlet. 2) Rigsråden Hr. Oluf Axelsen Thott til Vallø (d. 1464) hørte til den kreds, der 1438 henvendte sig til Christoffer af Bayern, og som året efter udstedte opsigelsesbrevet til Kong Erik. Under den ny konge fik han betydelige forleninger og udnævntes til marsk. 1449 kom han med en flåde til Gulland, hvor han nu sad som lensmand til sin død. Han var 1452 med til det mislykkede flådeangreb på Stockholm og havde senere stridigheder med Hansestæderne. 3} Rigsråden Hr. Åge Axelsen Thott til Hjuleberg (d. 1477) tøvede ligesom faderen med at anerkende Kong Christoffer. Under Christiern 1. benyttedes han gentagne gange i offentlige anliggender, navnlig i forholdet til de andre nordiske riger. Han ejede både gods i Danmark og i Sverige, hvor hans datter Ingeborg ægtede Sten Sture den Ældre, men var ikke des mindre den mest danske af de af brødrene, som levede efter 1464. 4) Hr. Kjeld Axelsen til Grubbe-Ordrup (d. 1454). 5) Hr. Erik Axelsen (Thott) til Lagnö i Södermanland (d. 1481) tog i sine yngre år ophold i Sverige. Han blev svensk rigsråd og efter Karl Knutssons bortrejse 1457 rigsforstander sammen med ærkebiskop Jons. Efter at Christiern I kort efter var antaget til Konge i Sverige, måtte E. A. nøjes med stillingen som hofmester i dette rige. 1466 brød han med Kongen, blev atter svensk rigsforstander, men nedlagde denne Stilling, da Karl Knutsson året efter blev konge for tredie gang. Han trak sig så tilbage til sine finske forleninger, Viborg og Åbo, hvor han spillede en betydelig rolle. 6) Hr. Iver Axelsen Thott til Lillö (d. 1487) var dansk rigsråd i Christiern 1.s første regeringsår og blev 1464 lensmand på Gulland, hvor han nu sad som faktisk enerådig hersker i 20 år. Han ægtede Kong Karl Knutssons datter Magdalene og brød med Kong Christiern, ligesom broderen Erik. Senere hævdede han dog, at han havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks krones hånd under øens særlige stilling. Efter at kong Hans endelig var kommet i besiddelse af Gulland 1487, blev I. A. taget til nåde, men mistede sin uafhængige stilling, idet der indsattes en anden lensmand på øen. 7) Anders Axelsen var død 1465 i ung Alder. 8) Rigsråden Hr. Philippus Axelsen Thott (d. 1464) var en kort tid styrer af Gulland efter broderen Oluf. 9) Hr. Laurens Axelsen Thott (d. 1483) var først dansk rigsråd, men brød også 1466 med kong Christiern. Han sluttede sig nu helt til Sverige, blev svensk rigsråd, men opholdt sig mest på sine finske forleninger. Den tredje af disse navnkundige brødre var fader til dansk og svensk rigsråd Hr. Erik Aagesen Thott til Bavelse, der endnu levede 1494, og til Claus Aagesen til Hjuleberg, som var død 1521. Fra førstnævntes søn, svensk rigsråd Tonne Eriksson, Danmarks ivrige modstander, der 1522 blev henrettet i Åbo, nedstammer den forlængst uddøde Skedebo-linje, af hvilken medlemmer 1625 blev introduceret i det svenske Ridderhus. C.A. til Hjuleberg var fader til Åke Classon til Bystad (d. 1531), hvis linje uddøde med hans sønnesøns sønnesøn, overstatholder i Stockholm, senere generalguvernør i Lifland, feltmarskal Clas Thott (1630—1674), der 20. marts 1652 blev svensk greve, og til den uddøde Boltinggaard-linjes stamfader Claus Clausen Thott til Hjuleberg (d. 1585). Sidstnævntes sønnesøn, Christian Thott til Boltinggaard (1568—1617), var fader til stiftamtmand i Århus Henrik Thott (f. 1606), der blev fuldstændig ruineret, og som endnu levede 1674 i stor nød som den sidste mandlige ætling af en af Axelsønnerne, og til Fru Birgitte Thott (1610—1662), Otte Gøyes hustru, kendt for sin lærdom og som omhyggelig oversætterinde, bl.a. af Senecas skrifter.

til Löddeköping Levede i slutningen af 13. årh. Gav gods til domkirken i Lund Ridder