Slaegt

'Var først i Christoffer II's tjeneste og var i 1317 dennes marskal. Han var i 1328 medlem af rigets råd, men blev ved kong Christoffers tilbagevenden i 1329 dennes drost. I 1333 blev han drost hos kong Valdemar Atterdag, og han nævnes den 17. januar 1341 som sådan. Han fik i 1343 af Andreas Pedersen tilskødet noget jordegods og pantsatte samme år halvdelen af Gern Herred til Iven Rostrup. Han betegnes i 1344 af kongen som 'justitiarius noster'. Han nævnes sidste gang den 17. juni 1345, da han pantsatte en gård til Jens Aagesen.' (Source: http://www.qvotrup.dk/Tavlen/p38619b89.html) (Source: Danske Slotte og Herregårde bd. 13 side 163)

Hr. Peder (?Pedersen) Vendelbo var fra først af ligesom Saxe Pedersen i Christoffer II's Tjeneste og var 1317 dennes Marskal, udsendtes mod sin oprørske Embedsforgænger Ludvig Albertsen (Eberstein), der havde sat sig fast paa Hammershus, som det i 1325 lykkedes Peder Vendelbo at indtage, men da Kongen Aaret efter blev fordrevet, mistede han sit Embede og gik over til Kong Valdemar, var i 1328 (»Hr. Pæther Wendelbo fordum Danerkongens Marskalk«) dennes Raad, da han d. A. fik tildømt en Gaard Kragelund (Vindblæs S.), en Gaard i Haderup og Aamølle (Gjerlev H.), blev ved Kong Christoffers Tilbagevenden i 1329 dennes Drost, var 1333 paa Viborg Ting, blev, efter at Valdemar Atterdag havde grundet Kongedømmet, Drost hos ham, og nævnes 1341 (17 Jan.) som saadan (»Petrus dictus Wændelbo dapifer«), dog kun kort; afgaaet Aaret efter, da han (24 Dec.) betegnes som »quondam regis Danorum dapifer«, men vedblev at indtage en høj og betroet Stilling hos Kongen; fik 1343 af Andreas Pedersen af Grandeslef tilskødet Karæthorp og Karæthorp Fang (Korrup) i Hellum H., pantsatte s. A. Halvdelen af Gjern Herred til Iven Rostrup, betegnes 1344 af Kongen som »Justitiarius noster«, pantsatte 1345 (17 Juni), da han nævnes sidste Gang, sin Gaard i »Langhgu« til Jens Aagesen; hans Arvinger nævnes 1346 (25 April). I 1347 (25 Marts) erklærer hans Enke Arine, hendes Søn Peder (Petrus Pætherfz dictus Wendelbo) og Niels Eriksen (Saltensee) af Linde, at ville holde Væbneren Mikkel Pedersøn skadesløs for det Tab, der maatte ramme ham for den Forpligtelse, han har indgaaet sammen med dem overfor den danske Konges Drost Erik Nielsøn (Gyldenstierne) og Peder Povlsøn, nemlig at alt Gods i Middelsom Herred, Grensten Sogn, som tilfaldt de førstnævnte tilligemed Hr. Peder Vendelbos øvrige Arvinger skal overgaa til Niels Eriksen som Arv fra Hustruen efter dennes Fader Hr. Peder Vendelbo. Ligeledes skal Mikkel Pedersen holdes skadesløs for den Forpligtelse, han har indgaaet, at alt Gods i Fjends Herred, som tilfaldt alle Peder Vendelbos Arvinger, skal overgaa til Peder Povlsen som Arv fra Hustruen efter dennes Fader Hr. Peder Vendelbo. Endelig bestemmes det, at Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) skal have Del i Borgen Skjerne, og at denne ikke maa afhændes til nogen uden de nævnte Erik Nielsens og Peder Pedersens Samtykke, men at den med Jordtilliggende skal overgaa til sidst anførte og hans 4 kødelige Brødre. Note: Hr. Peder. Vendelbo angives (D. A. A. XV, 231) at have været gift 1° m. Sofie, Søster til Marsk Stig Andersen (Hvide), som i 2. Ægteskab var gift med Hr. Timme Timmesen (Abildgaard); dette er urigtigt. Kilde: Finn Holbek